Billige træpiller leveret nordjylland

Brint kan endda i nogen grad drage nytte af den eksisterende gasinfrastruktur. Man forventer, at grøn brint i løbet af det nuværende årti vil blive lige så billig som grå brint - og potentielt også som naturgas, afhængigt af hvor meget priserne falder fra deres nuværende høje niveau. Derfor er der også økonomiske argumenter for at anvende det i store mængder.

For nylig, under Folkemødet på Bornholm, observerede vi en markant dansk opmærksomhed på brint, og der er utallige projekter under udvikling. Det er dog vigtigt, at den begejstring ikke resulterer i, at udviklingen af brintindustrien overskygger selve klimaindsatsen. Udfordringen er, at produktion af grøn brint kræver enorme mængder elektricitet.

Faktisk omkring ti gange så meget som Nordsøen leverer - når den er fuldt udbygget i overensstemmelse med Esbjerg-deklarationen. Hvis vi anvender elektriciteten direkte, for eksempel i varmepumper, ville behovet være væsentligt mindre. Hvis vi skal anvende brint til de samme formål som gas i dag, ville vi skulle etablere så meget vedvarende elproduktion, at vi ville støde på betydelige vanskeligheder med hensyn til både udnyttelse af land- og havområder samt udbygning af netværksinfrastrukturen.

På kort sigt indebærer det en ineffektiv anvendelse af en begrænset ressource. Flere talspersoner fra el-sektoren advarer kraftigt om potentielle flaskehalse i udbygningen, både hvad angår komponenter og arbejdskraft. Hvor skal brint anvendes? Den mest logiske tilgang er at prioritere den omstilling, der medfører størst klimareduktion per enhed.

Og det er ikke brint - tabene er simpelthen for store. På lang sigt bør man prioritere direkte elektrificering frem for indirekte via brint og reservere brint til de sektorer, hvor der ikke findes et elektrificeringsalternativ. Dette indebærer, at enhver form for iblanding i gasnettet bør undgås, og at brinten bør prioriteres til de sektorer, som vi ikke kan elektrificere.

Dette omfatter tung, energikrævende industri samt luftfart og skibsfart. Selv disse sektorer vil kræve en markant udbygning af elforsyningen - potentielt mere end en fordobling. På kort sigt skal vi sikre, at udbygningen af brint ikke underminerer og bremser den direkte elektrificering. Det er acceptabelt at begynde at øge mængden af grøn brint - men sikringen af tilstrækkelig strøm til direkte elektrificering skal have forrang.

EU-reglerne for grøn brint fokuserer på to aspekter: Additonalitet - hvilket betyder, at produktionen af grøn brint kun må ske, når der er overskud af vedvarende elektricitet. Og tidspunkt - at produktionen skal ske i overensstemmelse med ny vedvarende energi. Den nye lovgivning, som er i høring, skulle sikre dette - men den møder stærk modstand fra brintsektoren, der ønsker at komme i gang under så favorable betingelser som muligt.

Dette har resulteret i et relativt mangelfuldt forslag - dels med en overgangsperiode, der tillader produktion nu uden at garantere additonalitet, og dels med forskellige muligheder for at producere brint, selv når der er mangel på vedvarende elektricitet. Som tyske elnets repræsentanter udtalte på konferencen: Vi har kun et begrænset antal timer med overskud af vindstrøm om året - men forretningsmodeller for brintproduktion opererer med et væsentligt højere antal produktionstimer.

Regeringens udspil til udbygning af vedvarende energi er lovende, da det sigter mod at producere betydeligt mere strøm, end der forbruges i Danmark. Men i et europæisk perspektiv er det stadig utilstrækkeligt. Det er nødvendigt, at vi udnytter vores gunstige vindressourcer endnu hurtigere. Overskydende dansk strøm kan udnyttes mere klimamæssigt effektivt i det tyske elnet end i den danske brintindustri.

Det er fornuftigt at igangsætte brintproduktionen for at modne teknologien og markedet. Omstillingen fra fossile brændsler til brint vil tage mange år, og hvis vi venter, til al strøm er grøn, vil der opstå et tomrum. Men dette skal ske i et moderat tempo, så længe vi ikke har overskud af grøn strøm - og brinten skal både på kort og lang sigt reserveres til de anvendelser inden for energi og transport, hvor elektrificering er næsten umulig.

Denne proces kan markedet ikke håndtere alene; det kræver en klar statslig prioritering, efterfulgt af differentierede afgifter eller støtteordninger, der styrer udviklingen i den rette retning. Fejlagtig anvendelse af brint Man kan frygte en kortsigtet prioritering af at bevare og udnytte gasinfrastrukturen - men nu uden afhængighed af russisk gas.

Vi vil ganske vist få brug for primære brintrørslinjer til de store aftagere - især den tunge tyske industri, hvor stålproduktion er den største. Men vi skal også indstille os på, at størstedelen af distributionsnettet skal udfases. Et brintnet til tung transport bør ligeledes vente - det ser ud til, at elektriske alternativer kan klare opgaven, også for de tungeste transporter, jf. Brug af brint til opvarmning - iblanding - bør helst helt undgås.

For den danske varmesektor er kursen sat rigtigt: gas skal udfases fra opvarmning hurtigst muligt via private eller fælles varmepumper eller fossilfri fjernvarme. Desværre er situationen ikke lige så klar syd for grænsen - fjernvarme er ikke nær så udbredt. Nogle forestillede sig en gradvis opgradering med iblanding af brint i gasnettet - helt ud til forbrugerne. I visse dele af den tyske forsyningssektor har man svært ved at forestille sig varmepumper overtage i byerne - og mangler den erfaring med fjernvarme, som vi har i Danmark.

Parallelt med at sætte fuld fart på at udnytte de mest oplagte muligheder, den direkte elektrificering, skal brintteknologien modnes og udvikles - så den bliver billigere og mere udbredt over de næste ti år. Men det absolut afgørende er, at vi accelererer udbygningen af vedvarende energi. Derefter har vi forudsætningerne for en fuldstændig dekarbonisering inden år 2050 - uden at have fremelsket ineffektiv brug af brint og uden at have kannibaliseret den vedvarende energi.