Beregn hvor meget maling der skal bruges

Bestemte dele af en bygning kan være designet til at modstå kraftige brande og flammer. Men hvad betyder det egentlig, at et hus er brandsikkert? En bygningsdels evne til at stå imod brand bliver fastlagt gennem en omfattende brandtest, hvor den pågældende del konstrueres ind i et specialdesignet brandkammer og udsættes for en brandpåvirkning, der så tæt som muligt efterligner en rigtig brand.

Der findes en fælles europæisk standard for test af brandmodstandsevne, og mange materialer testes ikke direkte, da deres brandmodstandsevne allerede er velkendt. Eksempler herpå er beton og mursten. Selve testprocessen er dog kompleks og kræver certificering for at kunne udføres korrekt. I Danmark har vi historisk set haft specifikke brandkrav til byggerier, siden de store Københavnske brande i det 18.

århundrede. Disse krav har været inddelt i forskellige brandklasser, der afspejler bygningsdelens evne til at modstå brand. Brandsikre bygningsdele (BS) er konstrueret af ubrændbare materialer, mens drøje bygningsdele (BD) kan modstå brand, men delvist kan være lavet af brændbare materialer, såsom træ, der kan bevare sin stabilitet i en længere periode.

Ofte er de brændbare materialer indkapslet i et ubrændbart materiale. Hver brandklasse angiver, hvor længe bygningsdelen kan modstå brand, typisk angivet som 30, 60 eller 90 minutter. Der findes en række ældre brandklassifikationer, men de er alle blevet erstattet af de europæiske brandklasser. Ud over krav til de enkelte dele, såsom vægge og etageadskillelser, er der også krav til overfladerne på vægge, gulve og lofter samt tagbeklædningen.

De fleste tagtyper er acceptable, med undtagelse af stråtage, som kræver særlige foranstaltninger. De nye europæiske brandkrav beskrives ud fra flere parametre: Resistance (modstand) refererer til bygningsdelens bæreevne under brand, Integrity (integritet) angiver evnen til at forhindre flammer og gasser i at trænge igennem, Insulation (isolering) beskriver evnen til at forhindre varmeoverførsel, og Stråling (stråling) bruges ved døre.

Tæthed (S) mod røggennemtrængning og Brandbeskyttelsesevne (K) er også vigtige faktorer. Klasserne deles yderligere op i bærende og ikke-bærende bygningsdele, og brandmodstandsevnen angives i minutter, ligesom i de tidligere danske klassifikationer. For eksempel betyder REI 30, at bygningsdelen bevarer sin bæreevne og holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter, og bruges kun på bærende dele.

EI 30 betyder, at bygningsdelen holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter og anvendes kun på ikke-bærende dele. Hvordan finder man ud af, hvilken brandklasse en bygningsdel har? Producenten af byggematerialerne kan normalt oplyse om dette. Alternativt kan man finde eksempler på konstruktioner, der opfylder brandkravene i vejledninger fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut eller i 'Vejledninger om brand'.

Det er dog primært rettet mod fagfolk i byggebranchen. Som almindelig husejer kan det være svært at navigere i de komplekse brandkrav, og det anbefales derfor at søge råd hos en brandrådgiver, bygningssagkyndig som en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør. Bygherren er selv ansvarlig for at byggeriet lever op til kravene, men det er også i ens egen interesse at sikre, at huset er brandsikkert og ikke udsættes for skader i tilfælde af brand.

Hvilke brandkrav gælder for eksisterende huse?

Der er et nyt tillæg til bygningsreglementet, en omfattende bog på omkring 100 sider, der hedder Vejledninger til Bygningsreglementet § Den mest anvendte del er de præ-accepterede løsninger. Ved at følge disse løsninger sikres overholdelse af gældende regler. Eksisterende huse skal være bygget i henhold til de krav, der gjaldt på byggetidspunktet. Et ældre hus skal derfor ikke nødvendigvis opfylde de nyeste brandkrav, men der kan være visse undtagelser.

Det kan være nødvendigt at undersøge bygningsdelenes opbygning for at vurdere deres brandegenskaber. En bygningssagkyndig kan give et kvalificeret bud på, hvordan de enkelte dele er konstrueret, og hvilke brandegenskaber de har. Hvilke brandkrav gælder, hvis man bygger om eller tilføjer til et eksisterende hus? Ved større ombygninger eller tilbygninger skal det nybyggede opfylde de gældende brandkrav i bygningsreglementet.

Ved mindre ændringer, der ikke kræver byggetilladelse, såsom ændringer i en bærende væg eller etageadskillelse, må den nye konstruktion ikke være brandmæssigt ringere end den gamle. Hvis man for eksempel ændrer loftkonstruktionen i kælderen for at skabe mere plads, skal den nye konstruktion have minimum samme brandklasse som den gamle. Det er bedst at opfylde de nye brandkrav, men det er ikke et krav i bygningsreglementet.

Eksempelvis skal man sikre, at bjælker, der tidligere var synlige, brandsikres, hvis der fjernes et pudset loft. Derudover skal man tænke på brandsikkerheden ved at lukke huller i bærende eller stabiliserende vægge eller gennem etageadskillelser med brandtætte materialer. Eksempler på brandtætninger findes i Brandteknisk vejledning 31 "Brandtætninger". Huse, der ligger tæt på skel, har skærpede krav, og huse med stråtag eller andet brandfarligt tag har også særlige foranstaltninger.