Behandling af fødselsdepression

Oplevelser af utilstrækkelighed, modløshed og afmagt. Overvejelser vedrørende livets afslutning eller selvskade. Impulser til at forvolde andre skade. Vanskeligheder ved at fastholde opmærksomheden eller træffe valg. Tegn på tvangsprægede lidelser (OCD) kan i sjældne tilfælde opstå hos enkelte. Disse tvangsforestillinger er ofte knyttet til en nagende bekymring for spædbarnets velbefindende eller en ulogisk angst for at skade den lille.

Anfald af panikangst kan ligeledes forekomme. Det er muligt at lide af disse tilstande sideløbende med en depression. Hvis en efterfødselsdepression ikke afhjælpes, kan det udgøre en fare for både den nybagte mor og barnet. En kvinde bør opsøge professionel bistand, såfremt: Symptomerne strækker sig over mere end fjorten dage Den daglige funktionsevne er mærkbart nedsat Almindelige hverdagssituationer føles uoverskuelige Der opstår tanker om at skade sig selv eller spædbarnet Man oplever en ekstrem grad af ængstelse, frygt og panik det meste af tiden Grunde til efterfødselsdepression og disponerende faktorer At blive ramt af en depression efter en fødsel er aldrig et tegn på personlig fejl eller skyld.

Fagfolk vurderer, at tilstanden udløses af et sammenspil af faktorer, som varierer fra individ til individ. Visse omstændigheder kan forhøje risikoen for at udvikle lidelsen, herunder: En historik med tungsind før eller i løbet af svangerskabet Moderens alder ved graviditeten; jo yngre man er, desto større er den statistiske risiko Tvivl eller blandede følelser omkring det at være gravid Antallet af børn; sandsynligheden for depression kan stige ved efterfølgende graviditeter Genetisk disposition for humørsvingninger i familien At gennemgå voldsomt belastende livsbegivenheder, såsom arbejdsløshed eller sygdom At have et barn med særlige plejebehov eller helbredsmæssige udfordringer Fødsel af tvillinger eller trillinger Tidligere erfaringer med depression eller svær præmenstruel lidelse (PMDD) Et begrænset socialt netværk og manglende støtte Konflikter i parforholdet Der findes ikke én enkeltstående forklaring på efterfødselsdepression, men følgende fysiske og mentale aspekter kan have indflydelse: Hormonelle forandringer.

Den markante reduktion af østrogen- og progesteronniveauer efter forløsningen kan spille en væsentlig rolle. Ligeledes kan hormoner fra skjoldbruskkirtlen falde drastisk, hvilket kan medføre udmattelse, sløvhed og modløshed. Søvnmangel. Vedvarende mangel på hvile og en følelse af at være overvældet kan gøre det svært at håndtere selv banale udfordringer.

Man kan nære tvivl om egne evner til at drage omsorg for en nyfødt. Man føler sig måske mindre tiltrækkende, kæmper med sin nye identitet eller oplever et tab af kontrol over tilværelsen. Enhver af disse faktorer kan bidrage til udviklingen af en depression. Man kan opleve bratte skift i sindstilstanden, hvor stor glæde hurtigt afløses af dyb melankoli. Tårerne kan flyde uden påviselig grund, og man kan føle sig irritabel, modløs, rastløs, bekymret eller ensom.

Denne milde form for efterfødselsreaktion varer typisk fra få timer op til fjorten dage efter fødslen. Som regel kræver baby blues ikke behandling fra sundhedsvæsenet. Ofte har det en positiv effekt at indgå i en mødregruppe eller dele sine tanker med andre forældre. Efterfødselsdepression Denne tilstand kan manifestere sig få dage eller flere måneder efter nedkomsten.

Lidelsen kan opstå efter enhver fødsel, uanset om det er det første barn eller ej. Man kan opleve følelser, der minder om baby blues - såsom sorg, fortvivlelse og angst - men intensiteten er langt kraftigere. Depressionen hindrer ofte udførelsen af de nødvendige daglige opgaver. Når evnen til at fungere i hverdagen påvirkes, er det nødvendigt at kontakte en sundhedsplejerske eller en psykolog, som kan foretage en udredning og iværksætte en behandlingsplan.

Hvis efterfødselsdepressionen lades ubehandlet, risikerer man en forværring af tilstanden.

Selvom situationen er alvorlig, kan den afhjælpes effektivt med terapi og medicin. Fødselspsykose Dette er en yderst kritisk mental sygdom, som kan ramme kvinder efter fødslen. Tilstanden kan udvikle sig pludseligt, ofte inden for de første tre måneder. Patienten kan miste forbindelsen til virkeligheden og opleve hørehallucinationer (høre stemmer eller lyde, der ikke findes) samt vrangforestillinger (en stærk overbevisning om ting, der er åbenlyst ulogiske).

Synshallucinationer, hvor man ser ting, der ikke er til stede, forekommer sjældnere. Andre tegn inkluderer total søvnløshed, følelser af vrede og ophidselse, motorisk uro samt bizar adfærd. Kvinder med fødselspsykose har brug for øjeblikkelig lægehjælp og næsten altid medicinsk behandling. I visse tilfælde er hospitalsindlæggelse nødvendig for at forebygge skade på moderen eller andre.

Behandlingsmulighederne omfatter typisk samtaleterapi og potentielt antidepressiva. Det kan ligeledes være gavnligt at indgå i en støttegruppe. Hvis du ammer, bør du ikke automatisk antage, at medicin mod depression, angst eller psykose er udelukket. Drøft dette med din læge. Under tæt lægeligt tilsyn anvender mange kvinder medicin sideløbende med amning.

Dette valg skal træffes i samråd mellem dig og din læge. Følgevirkninger En ubehandlet efterfødselsdepression kan svække tilknytningen til barnet og påvirke hele familiens dynamik: Dig selv. Hvis depressionen ikke behandles, kan den vare i mange måneder eller længere og potentielt udvikle sig til en kronisk tilstand. Selv ved behandling kan tidligere episoder øge sårbarheden over for fremtidige depressioner.

Barnets far. Når moderen er deprimeret, stiger risikoen for, at faderen ligeledes udvikler en depression. Børn af mødre med efterfødselsdepression har en højere tendens til at få problemer med søvn og kost, græde mere end gennemsnittet og opleve forsinkelser i deres sproglige udvikling. Forebyggelse af efterfødselsdepression Her er en række råd, der kan hjælpe dig med at håndtere overgangen til livet med en nyfødt: Bed om assistance.

Vær tydelig over for andre omkring, hvordan de kan hjælpe dig. Hav realistiske forventninger til både dig selv og dit barn. Vær fysisk aktiv inden for de rammer, din læge anbefaler; en gåtur ud af huset kan give et vigtigt pusterum. Forbered dig på, at der vil være både gode og svære dage. Sørg for en sund kost og hold igen med både alkohol og koffein.

Prioritér relationen til din partner og find tid til hinanden. Bevar kontakten til venner og familie for at undgå isolation. Begræns antallet af gæster i den første tid efter hjemkomsten. Sortér i dine telefonopkald. Sørg for at hvile dig eller sove, når barnet sover. Det er ikke givet, at du oplever samtlige symptomer, og tilstedeværelsen af enkelte tegn betyder ikke nødvendigvis, at du har en depression.

Derfor er det en god idé at drøfte dit befindende med en fagperson. En psykolog kan bistå med den rette behandling og hjælpe med at afkorte sygdomsforløbet. Hvis du kan genkende de beskrevne symptomer eller ønsker en uforpligtende samtale, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har konsultationer i både Kgs.

Lyngby og på Frederiksberg.